Præstens side

Formet som en bøn

Nedenstående er en af vores ny salmer, der fik plads i 2002-udgaven af Den Danske Salmebog, og tak for det.

Som så mange andre salmer har den form som en bøn; en bøn, som de fleste kan tilslutte sig. Om fred, helbredelse, mod og fællesskab. For vi skal nok få det daglige brød og tilgivelse for vores synder - bare vi slipper for at blive knipset i en fartkontrol, eller for et alt for grundigt eftersyn af vores selvangivelse - så går det nok. 

Spænd over os dit himmelsejl - det er ikke kun fred, vi ønsker, men sikkerhed - så lidt sandsynligt det er, for vi skal jo alle dø. Og bliver vi gamle nok og svage nok, så kommer vi til at se frem til en udfrielse fra denne verden. Og den kommer kun gennem dødens port. 

Under himmelsejlet søger og finder vi ly og læ, mod og mandshjerte, trøst og fortrøstning til at tage imod livet, som det kommer til os.

Nogle gange bliver det måske for meget, men …»Sådan er det bare«. 

Det var et trøstens og opmuntringens ord til min yngste, der først var med i FDF i Aalborg, og da vi flyttede til Aarhus, KFUM-spejderne. Der gives en god kristen oplæring begge steder, og da spejderløftet var aflagt:  »Farfar! Spejder er ikke noget man går til, det er noget man ER«.

Og livet er som det er - »sådan er det bare« - og det fandt drengen fortrøstning, sikkerhed i - sådan er det bare og det er helt i orden. 

For med Guds hjælp går det nok. 

Gud er livets kilde og helligilden brænder, når vi tager imod Hans ord til os. Vi skal have mod til at bære det liv, der bliver vores.

Og hvor er det godt, at vi ikke skal bære det alene, men bærer det sammen, ikke mindst sammen med Gud, vor skaber.

Herren velsigne dig og bevare dig.

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.

Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.

De bedste hilsner, fred og alt godt
Joan Amalie Holck

Den Danske Salmebog 29 

1. Spænd over os dit himmelsejl.
Rør jorden med din finger.
Lad himmelbuen være spejl
for lyset, som du bringer.
Sæt fredens bue som et skjold
mod mørke, død og krigens vold - du himmelbuens Herre.

2. Skænk os det klare kildevæld,
som skaber liv i strømmen.
Vi finder ikke kilden selv,
så hold os fast på drømmen:
At du er livets kilde, som
får blinde til at se sig om -
du underfulde Herre.

3. Vær sol på vores mælkevej,
og varm os i din sfære.
Lad Hellig-ilden brede sig,
så vi får mod at bære
vor klode som en blomstereng,
et liv i broget sammenhæng -
du fællesskabets Herre.

Leif Rasmussen 1988.