Begravelse

En kirkelige begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde med det kristne budskab om opstandelse som ramme.

Når man mister et menneske, man elsker, har man brug for trøst og tryghed.
Brug for plads til tro, tvivl og fortvivlelse. 
Brug for kræfter til at bære tabet, til at bære smerten ved dødens afbrydelse af livet.
Brug for fornyet håb ved at glædes over alt det gode, der var i forholdet til den døde.
Brug for mindes det liv, der er levet, sige tak og få sat ord på de mange følelser. 
Brug for at være fælles om sorgen og håbet.

I kirken er der plads til alt det, og ud over begravelse eller bisættelse er der også mindst én, med mulighed for flere samtaler med præsten om den døde, og alt det, der ved dødens indtræden blev afsluttet.


Samtale med præsten

Før begravelsen/bisættelsen har de pårørende en samtale med præsten, hvor man sammen forbereder afskeden i kirken. Man snakker om ønsker, vælger salmer og aftaler alt det praktiske. Måske har afdøde selv bestemt, hvordan han/hun gerne vil have det. Måske har de pårørende nogle ønsker. Ellers finder I ud af det sammen. Præsten vil også gerne høre lidt om den afdøde.


Samtalen er et godt sted at snakke om sorg, frustration, taknemmelighed og alle de andre følelser, der dukker op i forbindelse med et dødsfald. Præsten er der for at støtte og lytte. Hun er uddannet til det, og det kan være rart at snakke med en, der ikke selv har en masse følelser i klemme, men samtidig har fornemmelse for, hvordan man har det.

Sådan foregår begravelsen/bisættelsen

Begravelsen/bisættelsen begynder i kirken med bøn, salmer, tekstlæsning og en tale om den afdøde.

Hvis I har særlige ønsker til salmer eller andet, aftales det til samtalen inden.


Ved både begravelse og bisættelse er jordpåkastelsen central. Præsten kaster tre gange jord på kisten, mens afdøde tiltales med ordene
Af jord er du kommet.
Til jord skal du blive.
Af jorden skal du igen opstå.
De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv.


Hvis afdøde skal begraves, sker jordpåkastelsen, når kisten er sænket i graven.
Hvis afdøde skal brændes, sker jordpåkastelsen i kirken.


En begravelse afsluttes med, at kisten sænkes i jorden på kirkegården, et fadervor og en velsignelse.
En bisættelse afsluttes med, at kisten køres bort, efterfulgt af en senere nedsættelse af urnen.
Her har man ret til præstelig medvirken, men det er ikke et krav fra kirkens side.

Læs mere om kirkegårdsvalg på Kirkeministeriets borgerportal.

Det skal du gøre

I dagene efter et dødsfald skal man som pårørende midt i sorgen tage stilling til en masse spørgsmål og ordne mange praktiske ting. De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse.

Når en person dør, skal de pårørende anmelde det til begravelsesmyndigheden, det vil sige sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor den afdøde havde bopæl.

Du finder blanketten ”anmodning om begravelse eller ligbrænding” på https://www.personregistrering.dk

De pårørende skal desuden tage stilling til, om den afdøde skal begraves eller brændes, hvor det skal foregå og valg af kirkegård.

På Kirkeministeriets borgerportal kan du finde praktiske råd til pårørende.

Hvis den døde var medlem af Folkekirken, SKAL en præst medvirke ved begravelsen/bisættelsen.
Hvis den døde IKKE var medlem af Folkekirken, vil boet blive opkrævet for personaleudgifter til begravelsen/bisættelsen, og præstelig medvirken kan ikke kræves.

Afdødes egne beslutninger for begravlsen/bisættelsen står over pårørendes.
Da vi alle skal dø, er det derfor godt at få talt om, hvad man ønsker - og hvad de pårørende har brug for.