Corona-andagt d. 11 apr. 2020

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/216

”Endeløs tomhed, alt er tomhed.” – Prædikerens bog 1,1b

”Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal…” Salmernes bog, 23,4a

Bibelvante vil vide at 1,1b betyder 1. kapitel, første sætnings anden del.

For andre er citaterne bare en beskrivelse af coronanedlukning.

På denne dag trumfer Jesu død på korset coronakuller hos dem, der trods alt IKKE har mistet deres levende ledestjerne på jorden, hele meningen med deres liv, alt, hvad der overhovedet har værdi af nogen slags.
Jesu venner og tilhængere vidste ikke, hvilken overraskelse, der venter dem på ugens første dag.

Det ved vi, og vi har al mulig grund til at tro og håbe, at corona vil klinge af.
Vi ved, at vi kommer tilbage til en slags hverdag, og indtil da skal vi leve på det håb, Jesu venner ikke kunne se og der synges sådan om sabbatten, lørdagen efter Jesu død:

Dens hvile er en dødsens ro,
hvor ej er mer at gøre,
med udslukt håb og visnet tro
og ingen trøst at høre.

 

Til de ord må vi føje de ord, der fornyer vores håb, i dag og alle dage.

 

Herren velsigne dig og bevare dig.
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.

Gudstjenste langfredag d. 10. april 2020

Højmesse i netkirken langfredag 10 april 2020

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/192

bekendelse

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/188   

Evangelium (Lukas)
https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/193  

Aronitisk velsignelse
https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/208

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

Da de førte Jesus ud, greb de fat i en mand, som kom ude fra marken, og han hed Simon og var fra Kyrene; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus.
En stor folkemængde fulgte ham, deriblandt også kvinder, som jamrede og græd over ham.
Jesus vendte sig om mod dem og sagde:
»Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn! For der kommer dage, da man vil sige: Salige er de, som ikke kunne få børn, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die. Da skal man sige til bjergene: Fald ned over os! og til højene: Skjul os!   For gør man sådan med det grønne træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?«

Også to andre, to forbrydere, førtes med ud for at blive henrettet sammen med ham. Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne dér, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side.
Men Jesus sagde: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«

Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem.  Og folket stod og så på.
Også rådsherrerne gjorde nar af ham og sagde: »Andre har han frelst, lad ham nu frelse sig selv, hvis han er Guds salvede, den udvalgte.«
Også soldaterne kom hen og hånede ham; de rakte ham eddike og sagde: »Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv.«
Der var nemlig sat en indskrift over ham: »Han er jødernes konge«.
Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!«

Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.«

 Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«  

Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, fordi solen formørkedes; og forhænget i templet flængedes midt igennem. Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, udåndede han.

Da officeren så, hvad der skete, priste han Gud og sagde: »Den mand var virkelig retfærdig.«

Da alle de skarer, som var strømmet sammen til dette skue, så, hvad der skete, slog de sig for brystet og vendte hjem. Alle de, som kendte ham, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod og så alt dette på afstand.

Lukasevangeliet 23,26-49

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Hvad mere er der at sige.
Vi går i mørke, selv om dagene bliver længere.
Vi lever i uvished fra vugge til grav og i denne tid kan vi ikke overse det. Al planlægning er med forbehold, hele tiden må vi se, hvorhen det går.

Jesus er i påsketiden lagt alvidenhed i munden, men den nåede bestemt ikke hans disciple. Uanset hvor meget han havde forberedt dem på, hvad der med nødvendighed måtte ske: at han ville blive berøvet livet for at sige magten midt imod. Den magt, præsteskabet mente sig i besiddelse af.

Og med Bibelen 2020 i hånden kan vi læse forfra, at præsteskabet fik æren fra Gud under en lang og tålmodighedsslidende ørkenvandring.

Også nu er vi på en slags ørkenvandring, gennem en smitsom sygdoms ørken, vand har vi, sæbe har vi. Samfundet har været lukket ned en lille måned, nu med udsigt til, at det genåbnes med størst mulige forsigtighed.

Den forsigtighed var ikke kendt bibelsk tid, alligevel bad Jesus også på korset. »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«

I dag har vi også brug for trøst. Den gav Jesus på korset kun til den gode røver, dvs. den røver, der troede på Jesus som Guds søn.

Det skal vi også gøre. Jesus Kristus, tænk på os fra din plads ved din og vores Faders højre side.
Og vi skal tro på, at vi, som Jesus, kommer igennem, selv om det bliver på en anden måde og til andre forhold, end vi regnede med.
Han, som steg ned i dødsriget, han er også udsat for corona-virus, han delte og deler livets betingelser med sine brødre og søstre, med sin Faders elskede skabning

Derfor skal vi sige

 

Tak og lov og evig ære være dig vor Gud, Far, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand, tre-enig Gud, Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

Himmelske far

Tak for at du lod dig føde i et menneskes skikkelse: at du i Jesus af Nazareth gav os det fuldkomne billede af et menneske.

Styrk os i tro, håb og kærlighed i vores isolation og den påtvungne afstand, vi må leve og lide med. Beskyt mod afmagt og raseri, når det lille fællesskab i familien bliver mere snærende, end det er til at bære.

Send os med din tro, dit håb og din kærlighed som det er muligt, til de, der sidder i ensomhed, skærpet af en virus: syge, fængslede, gamle, unge.

Vi beder for vores kære og for os selv, for nær og fjern, ven og fremmed.

Vær med Dronningen og hendes hus, med regering og Folketing, al lovlig myndighed.

Vær med din kirke overalt på jorden.

Vær med alle: troende, tvivlende og ikke-troende, anderledes troende.
Forbarm dig over os, forbarm dig over hele dit skaberværk.
Amen.

 

Herren velsigne dig og bevare dig.
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.
Herre løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.

Højmesse i netkirken Skærtorsdag 9 april 2020

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/180
læsning
https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/203  
Læsning, bekendelse
https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/178
evangelium,
prædiken,
kirkebøn
https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/321
Aronitisk velsignelse
https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/471

 

Salmisten skriver: 

Halleluja.
Jeg elsker Herren, for han har hørt min tryglen,
han vendte sit øre mod mig, da jeg råbte.
Dødens bånd omgav mig,
dødsrigets trængsler ramte mig,
jeg fandt kun nød og elendighed.
Da påkaldte jeg Herrens navn:
Ak, Herre, red mit liv!
Herren er nådig og retfærdig,
vor Gud er barmhjertig;
Herren vogter de uerfarne,
jeg var hjælpeløs, men han frelste mig.
Fald til ro igen, min sjæl, for Herren har handlet vel imod dig. Du har reddet mit liv fra døden,
 mine øjne fra at græde og min fod fra at snuble.
Jeg kan vandre for Herrens ansigt i de levendes land.
Jeg troede, derfor talte jeg.
Jeg er hårdt plaget.
Jeg sagde i min angst: Alle mennesker er løgnere.
Hvordan kan jeg gengælde Herren alle hans velgerninger mod mig?
Jeg løfter frelsens bæger og påkalder Herrens navn.
Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk. Dyrebart i Herrens øjne er hans frommes liv.
Ak, Herre, jeg er din træl,
jeg er din træl, din trælkvindes søn,
du har løst mine lænker.
Jeg bringer dig slagtoffer til tak og påkalder Herrens navn. Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk, i forgårdene til Herrens tempel, i din midte, Jerusalem. Salmernes Bog 116,1-19

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den almægtige,
himmelens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus,
hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til Dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til himmels,
siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden,
den hellige, almindelige kirke,
de helliges samfund, syndernes forladelse,
kødets opstandelse og det evige liv.
Amen.

 

Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til korintherne: 

Jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. Første Korintherbrev 11,23-26

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/471

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 

Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste.
Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig.
Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?«
Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.«
Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.«
Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!«
Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.«
Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.

Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem:
»Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer?
I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg.
Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder.
Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.«   Johannesevangeliet 13,1-15

  

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Evangelisten Johannes fortæller Jesus fra Guds vinkel.
Det gør ham nogle gange svær at forstå, svær at sige ret meget mere om.
Han fortæller i billeder og i poesi, og måske er der ikke noget at forklare, der er bare at lytte, lytte og lade ordene trænge ind, synke til bunds i vore hjerter, så vi styrkes deraf.
Så vore hjerter vokser, både i styrke og rumfang, så vi både bliver stærkere og mere rummelige.
Måske endda så rummelige, at vi kan bære og vedgå vores fejltagelser, at vi kan bære at blive tjent af Guds søn, og at blive benådede ved hans død i vores sted.

Det kalder min yndlingsteolog den dyre nåde. At vi tør tage imod Guds nåde, ikke som en selvfølge (det er den billige nåde), men som den største gave i vores liv. Måske en større gave end selve livet, for det kan vi undertiden vrænge af, af skjulte eller åbenlyse årsager.

Men Guds nåde, Kristi stedfortrædende død. Ingen gave er større. Det kræver mod at tage imod så stor en gave – for det forpligter at tage imod en gave. Det binder os til giveren, og det er giverens tilsagn om at binde sig til os.

Så vi er forbundet med Gud langt over vores fatteevne.
Vi kan kun sige tak, med en fornemmelse af at være forpligtet over for Gud, det bedste vi formår. Uanset hvor ringe det er.

Den første tekst til i dag er en klagesalme og ordene fra en anden klagesalme tager Jesus selv i sin mund i morgen.

Når Guds søn klager sig i sin nød på korset, så må vi nok også.
I pandemiens skygge trives mange slags frygt, alligevel skal vi leve, i det mindste indtil vi skal dø. Og når vi elsker livet, når vi endnu har noget at give af og noget at få, så må vi ha lov til at bede om hjælp, og om udholdenhed og styrke til at møde en fare, hvis omfang og varighed vi ikke kender, før den er slut.

Og noget fælles har vi med Johannes-evangeliets tekst: Der skal vaskes.
I evangeliet er det fødder. Når man gik barfodet på alfarvej kunne man være sikker på, at der nok også var støv fra husdyr-ekskrementer under tåneglene. Det var noget skidt, om end det var andre bakterier, der udgjorde en sundhedsfaren, end den virus, der nu er grundlag for, hvordan vi kan leve vores liv.
Men frygt ikke, tro kun.
Renlighed er under alle omstændigheder en god ting, på Jesu tid og i dag.

Et andet, som er lige så vigtig nu, som dengang, og hvor Jesus også gik foran os.
Se ikke efter, hvad andre kan gøre for dig.
Se efter, hvad du kan gøre for andre.

Se efter, hvordan du kan drage omsorg for den, der er mindre end dig. Det vokser de af, når omsorgen afstår fra at blive omklamring.
Jesus går videre, efter at ha sat den ene og den anden fri fra et liv i underkuelse.

Jesus stiller andre krav til sin inderkreds, til de tolv, snart kun elleve, der skal føres hans budskab videre.
De skal også lære at tage imod – hvis vi intet har at give af, hvordan kan vi så give førstehjælp af nogen slags.

”Hvis du kun har fisk, kan du ikke fodre kaniner” for at citere ”lommefilosofisk feltleksikon”. Men lader vi os fodre med Guds ord, Guds kærlighed og nåde, så kan vi i det mindste give nærvær og anerkendelse.
Det er nu ikke så ringe, håbet kan bestå, i Jesu Kristi navn.
Derfor skal vi sige 

Tak og lov og evig ære være dig vor Gud, Far, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand, tre-enig Gud, Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

Himmelske far

Tak for at du lod dig føde i et menneskes skikkelse: at du i Jesus af Nazareth gav os det fuldkomne billede af et menneske med al din kærlighed, nåde, barmhjertighed, medlidenhed, håb og løfter om andre muligheder.
Tak for, at du lagde døden i graven, at den aldrig skal være det sidste ord over os.

Send os med din tro, dit håb, din kærlighed, pt. pr. telefon eller på anden slags afstand, til de, der sidder i ensomhed, skærpet af en virus: syge, fængslede, gamle, unge.

Vi beder for vores kære og for os selv, for nær og fjern, ven og fremmed.

Vær med Dronningen og hendes hus, med regering og Folketing, al lovlig myndighed.

Vær med din kirke overalt på jorden.

Vær med alle: troende, tvivlende og ikke-troende, anderledes troende.
Forbarm dig over os, forbarm dig over hele dit skaberværk.
Amen.

Herren velsigne dig og bevare dig.
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.
Herre løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.


Corona-andagt 8. april 2020

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/68

5   Se, hvor han gør sig til
brød og til vin.
Mærk, hvor han nu gør din
byrde til sin.
Mod til de modløse
deler han ud.
Sådan er Skaberen.
Sådan er Gud!

6  Se, hvilket menneske,
se, hvilket mod.
Se, hvor han angriber
ondskabens rod.
Mærk, hvor hans Ånd driver
dødsangsten ud.
Sådan er Skaberen.
Sådan er Gud!

Salmebogens nr. 68, ”Se hvilket menneske” er en af de nye salmer, der kom med i 2002.  Kristne ungdomsorganisationer ønskede salmer for yngre mennesker, der ikke mere vokser op med at skulle lære salmevers udenad i skolen, og denne kom heldigvis også med.

De udvalgte vers skal stå som dagens opmuntring.
Det kan dårligt siges eller skrives bedre, men, med biblens egne ord, kortere:
Frygt ikke, tro kun.

 

Herren velsigne dig og bevare dig.
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.

Amen.


Corona-andagt 7. april 2020

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/494

Kærlighed fra Gud
springer lige ud
som en kilde klar og ren;
i dens stille bund,
i dens dybe grund
gemmes livets ædelsten.

2  Kærlighed fra Gud
som en yndig brud
kommer smykket til os ned;
luk kun op din favn,
kom i Jesu navn,
Himlen bringer du jo med.

3  Kærlighed fra Gud
er det store bud,
er det eneste, jeg ved;
bliv i kærlighed,
og du har Guds fred,
thi Gud selv er kærlighed

Dagens salme kommer sig af, at vi heller ikke i dag skal glemme, at vi altid allerede er elskede – heller ikke selv om vores kirker forbliver lukkede til d. 10 maj.

Det er ØV, og det er nødvendigt. Sådan er det bare, og det er nødvendigt.
Vi skal passe på os selv og på hinanden, og den eneste måde vi kan gøre det på, er ved at vaske hænder (smør den ind i en god creme bagefter, gerne en, der indeholder provitamin B5) spritte af, gøre rent, bruge handsker, nys i albuen, altid lommeletter i lomme eller taske, hold af ved at holde afstand, osv.

Gaaab. Men gør det alligevel.

Frygt ikke, tro kun.

Herren velsigne dig og bevare dig.
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.
Amen

 


O, kristelighed.

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/321

5 Letvingede håb!
gudbroder, nyfødt i den hellige dåb!
O, lån os den fjederham, Ånden dig gav,
så tit vi kan flyve til landet bag hav,
hvor evigheds sol skinner klart allen stund
på saligheds grund.

 

Jo, der bliver dåb igen, hvor mange vi så må overvære det.
For i skyggen af corona-virus skal vi holde sammen, om end på afstand.
Dette onde skal vi bekæmpe i fællesskab, under Guds hvide kors på kærligheds dug, Dannebrog kaldet.

Dåben er mere end en kirkelig velkomst til en ny borger, et nyt medlem af den verdensomspændende kristne kirke – den er fællesskab med Guds søn, og dermed også fællesskab med Gud, om vi forstår det eller ej.

I medgang og modgang er vi Guds skabning og altid allerede elsket.
Under alle livets tilskikkelser: Frygt ikke, tro kun.

Herren velsigne dig og bevare dig.
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.

Amen.


Evangelium i ”netkirken” palmesøndag

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/81

81 Fryd dig, du Kristi brud

Læsning – se link til palmesøndag

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/85 

85 Op, Zion at oplukke
Læsning – se link til palmesøndag

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/192

192 Hil dig, frelser og forsoner
evangelium, – se link til palmesøndag, Johannes-evangeliet.
prædiken,
kirkebøn

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/57

57 Herre, fordi du

velsignelse

https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/208 

208 Skriv dig Jesus på mit hjerte

 

”Der er jo den blå torskeis.”

Hans’ bedstemor havde en dag serveret en is, der var så meget bedre end noget andet, han havde smagt. Derefter bad han om ”blå torskeis”, hver gang hun spurgte, hvad han havde lyst til.

Svaret gjorde hende ikke klogere, og der blev budt på mange andre slags is og gode sager. Men en dag kom udbruddet: ”Der er jo den blå torskeis!”
Pistacie-is.

Tilsvarende havde jøderne set langt efter Messias, som skulle befri sit folk, i flere hundrede år, siden det babylonske fangenskab eller lige deromkring.

Og jødedommens små og uforstandige - og enkelte bedre stillede - genkendte i Jesus den med længsel ventede Messias.

Den blinde tigger ved Jerikos mur, kvinden med blødninger genkendte Jesus allerede på omtalen, og der var flere end dem.

”Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter!
Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl.”

Det var det løfte, jøderne så frem til at få indfriet.
Så hvor bliver Messias, den salvede, dog af?

Johannesevangeliet medtager både jerusalemitternes drabsplaner og hans indtog i Jerusalem. Det fortjener at læses en gang mere, mange gange flere, sådan set:

”Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte:
       Hosianna!
       Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn,
       Israels konge!
Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet:
       Frygt ikke, Zions datter!
       Se, din konge kommer,
       ridende på et æsels føl.”

Det er kirkens fortælling om Jesu indtog i tempelbyen, fra den før den fik navn af kirke, men blot var ”vejen”.

Det er samfundets små, de udstødte og udsatte, der er stærke nok til at se Sandheden, nemlig Guds enbårne søn, som han sendte til verden af kærlighed til sin skabning.
Jeg regner med, at Gud også elsker de store i vores verden.

Til gengæld er jeg ikke helt sikker på, hvor meget magtens mennesker elsker den Gud, som man muligvis skal være på spanden for at se – og tro. Eller… man skal nok vide med sig selv, at selv den stærkeste skal dø, selv den stærkeste kan være ensom, syg i sjæl og krop, kan være lige så skrøbelig som enhver anden.
For det eneste sikre i vores liv, det er at vi skal dø.
Mellem undfangelse og død kan alt ske.
Det er ikke alt liv, der ser dagens lys, eller alt liv, der for tiden bryder sig om at se og mærke dagens frygt og mørke ind i sjælen.

Og det skal nok passe, at flere af os vil blive berøvet en tid af vores liv. Få måneder eller flere, måske endda mange år, alt efter hvilken tilstand vi befinder os i før smitten.

Og den skal endda være ganske ubehagelig at komme igennem, hvis ikke for alle, så for mange. Så vidt jeg kan se af tallene, så er det et sted mellem en fjerdedel og en tredjedel af de indlagte, der kommer på intensiv og i respirator. Det er helt sikkert overhovedet ikke sjovt, og endnu mindre sjovt bliver det, når de faktisk døende patienter ikke kan tage afsked med deres kære. Det er en død i ensomhed, som deri ligner den død, der venter Jesus.

Også Jesus havde en vennekreds og dertil adskillige folkeskarer, der elskede ham, tilbad ham – og blev skræmt bort af Jerusalems ledelse, af den romerske besættelsesmagt, der tog sig af henrettelsen.

I dag er en corona-virussen, der foruroliger os. Vi ved ikke, hvad der venter os.
Men næste søndag får vi igen at høre, hvad der ventede Jesus: en opstandelse, der åbnede dødsrigets porte og bragte håbet op til overfladen.

Og selv om vi endnu ikke fejrer påske, så har vi jo hørt dens overraskende nyhed før.

Vi ved, at håbet skal komme styrket tilbage, efter en tid i håbløshedens garn.

Frygt ikke, tro kun, og lad os dertil sige

Tak og lov og evig ære være dig vor Gud, Far, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand, tre-enig Gud, Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

 

Himmelske far

Tak for at du lod dig føde i et menneskes skikkelse: at du i Jesus af Nazareth gav os det fuldkomne billede af et menneske.
Tak for, at du lagde døden i graven, at den aldrig skal blive det sidste ord over os, selv om den nu korter livet af for mange.

Giv os mod til at tåle frygten og bevare håbet.

Vi beder for vores kære og for os selv.
Pas på dem vi holder af og på dem, vi ikke bryder os om.

Tag vare på den verden, du har sat os i. Tag vare på syge og gamle, på alle vore sårbare liv, og trøst vores kære, når vi ikke er mere.

Vær med Dronningen og hele hendes hus, med regering og Folketing, al lovlig myndighed.

Vær med din kirke her og ud over hele jorden.

Vær med alle troende, tvivlende og ikke-troende, anderledes troende.
Forbarm dig over os alle, forbarm dig over hele dit skaberværk.
Amen.

 

 

 

Herren velsigne dig og bevare dig

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.

Herre løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.

 


Morgenandagt d. 4 april 2020

www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/735

Nu er solen oprundet.
Dagens salme er nok ikke den mest kendte i salmebogen, men jeg tror vi kender melodien: Min Jesus, lad mit hjerte få.
Linket skulle meget gerne give to melodiforslag, så kender du ikke den ene, så prøv den anden
J
Det med at prøve noget nyt skulle også være et godt middel mod coronakuller – hvordan den så viser sig.

Bibelen er netop udgivet i en ny oversættelse. Den ligger ved min yndlingsstol, og jeg er begyndt med begyndelse, og begyndelsen er rigtig fin.
Hvilken bog ville DU ha med på en øde ø, hvis du kun måtte tage én bog med?
Jeg ville smugle salmebogen med og håbe på, at det ikke blev opdaget. For salmerne er gendigtninger eller fortolkninger af den gode bog. Fra salmebogen kan vi synge håbet ind i vores krop og hjerte.
Fordybelse i en god salme, både melodi og tekst, bringer kaos på afstand, så tag frit imod Guds fred:

Herren velsigne dig og bevare dig.
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.


Morgenandag 3. april

www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/736

Den mørke nat er bag os, en ny dag er ankommet.
Eller, den ny dag er kommet blæsende ind fra vest.
Kirkerne forblev lukkede over påske af hensyn til smittefaren.
Men, med mindre det blæser mere end i dag, så vil flaget vise hen til Kristus.
Vores flag er jo et korsflag, og vi har lov til at tage de symboler, det rummer til os:
Korset er opstandelseskorset, det tomme kors. Han sejrede over døden.
Baggrundsfarven er rød, kærlighedens farve.
Guds kærlighed, og den kærlighed vi rækker videre.
Frygt ikke, tro kun.

Herren velsigne dig og bevare dig.
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.